Også i Hvidovre fik SF et fantastisk valg: 16,6% og dermed 4 mandater. Efter optælling af de personlige stemmer er det nu fastlagt at SF’s medlemmer i kommunalbestyrelsen de næste 4 år bliver Niels Ulsing, Nina Thøgersen, Anders Wolf Andresen og undertegnede.
Tusinde tak til alle jer der stemte på SF – og til alle jer der stemte personligt på mig. Jeg glæder mig meget til at komme i gang!
Der ligger nu et stort arbejde foran os og vi vil arbejde hårdt for at leve op til den tillid I har vist os. Vi vil naturligvis arbejde for at få gennemført så meget SF-politik som muligt, men der er nok ingen tvivl om at det vil tage sin tid – blandt andet fordi kommunen jo – takket være regeringen – er i en presset økonomisk situation.










